En ansvarlig værdikæde

IT Services udfører service- og reparationsopgaver på en nem, hurtig og effektiv måde. Som Authorized Apple Service Provider tilbyder vi høj kvalitet, kompetent rådgivning, god personlig kontakt og en enestående høj kundeservice.

Forandring kræver handling

Med et stigende fokus på klimaforandringer, forurening og bæredygtighed er ESG og vurderingssystemet EcoVadis afgørende for en ansvarlig forretningsstrategi. Hos IT Services handler det om mere end blot at sætte ambitiøse mål. Forandring kræver handling, og derfor integrerer vi ansvarlighed i hele vores værdikæde – fra interne processer til samarbejdet med vores kunder. Dermed kan vi sikre, at vores initiativer og strategi understøtter alle ESG-parametre.

Første skridt på rejsen

Hos IT Services mener vi, at ægte bæredygtighed kræver både en klar strategi og konkret handling. Derfor arbejder vi løbende på at optimere vores interne processer, minimere vores miljøpåvirkning og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø – både for vores medarbejdere og for de kunder, vi betjener. Opnåelsen af Bronzemærket er et vigtigt skridt på rejsen mod en endnu grønnere og mere ansvarlig fremtid.

Hvad gør EcoVadis?

EcoVadis er en global platform, der tilbyder en omfattende vurdering af virksomheders ESG-præstationer ved at analysere deres politikker, handlinger og resultater inden for de tre hovedområder. Platformen giver organisationer et ESG-score, som hjælper med at måle og forstå, hvordan en virksomhed arbejder med bæredygtighed og ansvar. EcoVadis’ vurdering er især nyttig for virksomheder, der ønsker at overvåge deres leverandørers og samarbejdspartneres ESG-performance.

Miljø (Environmental)

Virksomhedens håndtering af miljøpåvirkninger som CO2-udledning, affaldshåndtering, energi- og vandforbrug og ansvar for biodiversitet.

Sociale forhold (Social)

Hvordan virksomheden behandler sine medarbejdere, sikrer arbejdsforhold, mangfoldighed og ligestilling, samt ansvar over for samfundet og menneskerettigheder.

Ledelse (Governance)

Vurdering af virksomhedens ledelsesstruktur, etiske praksis, gennemsigtighed, korruptionsforebyggelse og overholdelse af lovgivning.

Hvordan fungerer vurderingen?

EcoVadis vurderer en virksomhed ved at gennemgå dokumentation og informationer, der beskriver virksomhedens politikker, procedurer og praksis i forhold til ESG, baseret på data fra fx spørgeskemaer, offentlige data som lovgivning og reguleringer samt verifikation af virksomhedens resultater og initiativer.

Vurderingen resulterer i en score på 0-100, som er opdelt i forskellige kategorier. Virksomheder med en score på under 40 opfylder ikke ESG-standarderne:

· Platinum med en score på 70 eller højere
· Gold med en score på 60-69
· Silver med en score på 50-59
· Bronze med en score på 40-49

Hvorfor er EcoVadis vigtig?

Leverandørvurdering:
Mange store virksomheder bruger EcoVadis-vurderinger til at vurdere deres leverandører og sikre, at de arbejder med ansvarlige og bæredygtige partnere.

 

Risikoafdækning:
En god ESG-score kan hjælpe virksomheder med at reducere risici forbundet med dårlig miljøpåvirkning, arbejdsforhold eller dårlig ledelse, som kan skade brandet og omdømmet.


Strategisk fordel
:
Virksomheder, der scorer højt på ESG-kriterier, får mulighed for at tiltrække investorer, kunder og samarbejdspartnere, der prioriterer bæredygtighed og ansvar.


Forbedring af praksis
:
EcoVadis tilbyder også anbefalinger, som virksomheder kan bruge til at forbedre deres ESG-performance og implementere bedre praksisser.

Originale reservedele

– et valg med omtanke

Når du skal udskifte en reservedel, kan det være fristende at vælge et billigere, uoriginalt alternativ. Men dit valg har betydning. Ikke kun for din enheds ydeevne, men også for miljøet, arbejdsforhold og ansvarlig virksomhedspraksis. Derfor er der vigtige aspekter at have med i overvejelserne.

Begrænset sporbarhed

Det kan være svært at vide, hvor uoriginale reservedele stammer fra, eller hvordan de er produceret. I nogle tilfælde kan de være fremstillet under forhold, der ikke lever op til etiske standarder.

Uigennemsigtigt klimaaftryk

Mange uoriginale reservedele produceres uden fokus på bæredygtighed, hvilket gør det vanskeligt at vurdere deres miljøpåvirkning eller reducere CO2-aftrykket.

Sociale konsekvenser

Billige alternativer kan være forbundet med problematiske arbejdsforhold og bidrage til sociale uligheder, ofte uden forbrugernes viden.

Et ansvarligt valg

Ved at vælge originale reservedele sikrer du bedre sporbarhed, højere kvalitet og støtte til ansvarlig produktion. Det er et valg, der gavner både dig, miljøet og samfundet.

Brug for hjælp til recycling?

Har din virksomhed brug for hjælp til at komme af med udtjent IT-udstyr, er vi selvfølgelig behjælpelige med at få det genanvendt på miljømæssig og forsvarlig vis. Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med omtanke for miljøet.

Kontakt mig